Den danske kiropraktoruddannelse er en 6-årig universitetsuddannelse som er tilknyttet
Syddansk Universitet i Odense. Ca. 50% af de danske kiropraktorer er i dag udannet i Odense, mens de øvrige kiropraktor har fået deres uddannelse fra skoler i især England og USA.
For at blive kiropraktor fra SDU skal man gennemføre en uddannelse i klinisk biomekanik. Denne består af en 3-årig
bacheloruddannelse, fulgt af en 2-årig
kandidatuddannelse og et år i turnus. Efter den universitetsbaserede del af uddannelsen har de studerende en kandidatgrad: Cand. manu.
Bacheloruddannelsen svarer til 1. del af medicinstudiet på SDU, dog undervises de studerende i klinisk biomekanik i en håndfuld ekstra fag som f.eks. teoretisk biomekanik, palpation, undersøgelsesteknik m.m.
Dele af kandidatuddannelse følger også medicinstudiet hvor den studerende undervises i en række almen diagnostiske fag. Sideløbende bliver den klinisk biomekanik studerende grundigt undervist i billeddiagnostik, herunder MR-skanning og røntgen. De introduceres også til muskuloskeletal ultralyd.
Kiropraktorernes efteruddannelsesinstitut
NIKKB har oprettet en uddannelse i muskuloskeletal ultralyd der bringer kiropraktoren på niveau med radiologerne (
EFSUMB level 1). Denne uddannelse giver kiropraktoren ret til at ultralydsskanne med sygesikringstilskud og gennemføres i samarbejde med
Dansk Ultralydsdiagnostisk Selskab. Flere kiropraktorer hos Kiropraktorerne Ringsted har gennemført uddannelsen.
NIKKB arrangere årligt en stribe dags- og weekendkurser med en bred vifte af emner; eksempelvis kost, genoptræning, akupunktur, billeddiagnostik, børnesygdomme, hovedpine/svimmelhed, kommunikation og meget andet.