Om os  |  Find os  |  Kontakt

Historie

Første side i historiebogen om Kiropraktorerne Ringsted og Hospitalet Valdemar blev skrevet for over 70 år siden. Det var dengang, kiropraktor B. Frost Andersen åbnede dørene op til en af Danmarks første kiropraktorklinikker. Den lå på Torvet i Ringsted, datoen var den 1. april 1939.

Den 1. januar 1976 blev Jens Jacobsen tilknyttet og 1. august 1983 kom Annie W. Mikkelsen til, og klinikken udviklede sig herefter til en større tværfaglig klinik. I april 2001 flyttede Valdemarklinikken til større lokaler i Sct. Knudsgade 3 i Ringsted. For at kunne tilbyde patienterne de bedst mulige behandlinger blev forskellige specialister knyttet til klinikken; læger, fysioterapeuter, radiografer og sygeplejersker. Behandlingskonceptet gav gode resultater og tilfredse patienter, og det var naturligt at forsætte udviklingen.

I 2003 blev Valdemarklinikken til Hospitalet Valdemar A/S og Kiropraktorerne Ringsted fortsatte som en del af den større hospitalsoverbygning. I foråret 2011 tog hospitalet næste skridt i udviklingen og etablerede sig i nye lokaler på 5.000 kvm. på Haslevvej, også i Ringsted.

Kiropraktorerne Ringsted tager her imod patienter med mange forskellige symptomer og lidelser, og har ligeledes et tæt samarbejde med hospitalets speciallæger og øvrige specialister for at undersøge og behandle patienterne bedst muligt.

kiro_logo_lille.jpg

Hospitalet Valdemar
Haslevvej 13,
4100 Ringsted

kiro_tlf.jpg

Åbningstider:
Mandag til torsdag 7.30-18.00
Fredag 7.30-17.00
Telefontid 7.45-18.00

 
Find os

specialister_bev.jpg
phv_logo_2011.png